Bidstrup Auktioner

Salgsvilkår

Salgsvilkår

Senest opdateret: 6. juli 2025

1. Vurdering og mindstepris

  • 1.1 Genstande vurderes af BA ud fra faglige skøn, erfaringer, markedsforhold og historiske salgsdata.
  • 1.2 Ønsker Sælger at fastsætte en mindstepris, skal vurderingen være minimum 2.000 DKK. Mindsteprisen må maksimalt udgøre 80 % af vurderingen og skal skriftligt godkendes af BA før genstanden udbydes til salg.

2. Indlevering og Sælgers ansvar

  • 2.3 Sælger indestår for ejendomsret og råderet over genstandene, som må ikke være behæftet med pant eller andre rettigheder.
  • 2.4 Sælger har ansvar for korrekt angivelse af momstype, jf. punkt 6.
  • 2.5 Alle relevante oplysninger om genstanden skal videregives for korrekt katalogisering.
  • 2.6 Skriftlig salgsaftale indgås, før varen sættes til salg.
  • 2.7 BA forbeholder sig ret til at afvise salg uden kompensation, hvis der opstår tvivl om ægthed, ejerskab eller lignende forhold.
  • 2.8 Salgsaftaler kan kun annulleres skriftligt og senest 3 dage før genstanden offentliggøres. Annullering udenfor denne frist medfører betaling af de gebyrer og provisioner, BA kunne have opnået ved salg til laveste vurdering.

3. Beskrivelse og billedmateriale

  • 3.1 BA bestemmer suverænt, hvordan genstande beskrives og fotograferes.
  • 3.2 Alle billeder tilhører BA og kan anvendes til markedsføring uden kompensation.

4. Forsikring og ansvar

  • 4.1 BA følger kommissionslovens bestemmelser. Sælgers egen forsikring dækker ved brand, tyveri eller vandskade.
  • 4.2 Er BA ansvarlig, ydes erstatning op til vurderings- eller hammerslagspris fratrukket salær og gebyr.
  • 4.3 Afsendte varer er forsikret til laveste vurdering minus omkostninger. Forsikringen dækker ikke kosmetiske skader, rammer, naturlige ændringer i materialer mv.

5. Salær og gebyr

  • 5.1 BA opkræver sælgersalær på 15 % af hammerslag inkl. moms. Ved usolgt vare opkræves ikke salær.
  • 5.2 Et registreringsgebyr på 150 DKK inkl. moms opkræves pr. genstand. Gebyret frafalder ved usolgt genstand.

6. Momsforhold

  • 6.1 Brugtmoms anvendes, når lovgivningen tillader det. Ved krav om fuldmoms skal dette oplyses til BA. Sælger er ansvarlig for korrekt momsangivelse.

7. Afregning

  • 7.1 Sælger modtager mail med salgsresultatet efter auktionens afslutning.
  • 7.2 Udbetaling sker 30 dage efter auktionen, forudsat køber har betalt og ikke har fortrydelsesret. Er fortrydelsesretten længere end 30 dage, sker udbetaling 3 bankdage efter udløb.
  • 7.3 Ved fortrydelse eller manglende betaling genudbydes varen automatisk.

8. Usolgte genstande

  • 8.1 Genstande uden salg til minimumspris genudbydes automatisk. Herefter skal Sælger inden 8 hverdage aftale genudbud eller afhentning.
  • 8.2 Usolgte varer, der ikke ønskes genudbudt, skal afhentes inden 14 dage.
  • 8.3 Ved manglende afhentning overføres genstanden til depot for Sælgers regning. Håndtering: 150 DKK inkl. moms pr. stk. Opbevaring: 150 DKK pr. påbegyndt uge. Overstiger omkostningerne varens værdi, kan BA sælge varen uden mindstepris.

9. Ansvarsfraskrivelse

  • 9.1 BA er ikke ansvarlig for fejl, tekniske problemer eller misbrug under auktionen.
  • 9.2 BA hæfter ikke for driftstab eller indirekte tab.
  • 9.3 BA handler som kommissionær. Hvis en solgt genstand er forfalsket eller fejlagtigt beskrevet, kan køber hæve købet, og Sælger skal tilbagebetale provenuet. BA kan tilbageholde betaling eller genstand ved tvist.

10. Klager og tvister

  • 10.1 Klager sendes til info@bidstrupauktioner.dk
  • 10.2 Kan sagen ikke løses, er dansk ret gældende. Tvister afgøres ved retten i Roskilde, medmindre andet følger af retsplejeloven (f.eks. ved forbrugeraftaler).

Få en vurdering

Er du i tvivl om værdien af noget? Kontakt os for en gratis og uforpligtende vurdering – vi hjælper gerne, uanset om det drejer sig om enkelte effekter eller en samling.

Bidstrup Auktioner ApS
Glentevej 35B, 4600 Køge
CVR: 45673804

Onlinevurdering

Indsend billeder af din vare

Vælg billeder eller træk og slip her

0/5 valgt · JPG, PNG, HEIC · max 5 MB per fil

Vi svarer indenfor 24 timer på hverdage.